You are here
Home > Shopping > Er du klar til Black Friday 2016?

Er du klar til Black Friday 2016?

Så er tiden snart inde til et af de helt store fænomener i Danmark, der efterhånden har vundet lige så stor popularitet herhjemme, som i Amerika – Black Friday banker på døren, og kunderne er allerede nu ved at forberede sig på de mange tilbud, og ræset om at købe varer til usædvanligt lave priser.

Black Friday 2016 falder på fredag d. 25. november, og med dagens stadigt stigende anerkendelse, ser det ud til at blive en af de måske største Black Fridays nogensinde.

Hvad er Black Friday

Black Friday stammer originalt fra Amerika, hvor præsident Roosevelt indførte dagen som en “ekstra dag til ferieshopping” inden den hektiske juleshopping. Dagen fik senere sit unikke navn fra politiet i Philadelphia, mellem 1950-1960. Politiet havde brug for et navn til den kaosfyldte dag, hvor der var brug for ekstra personale på gaderne, grundet det massive antal shoppere, der skabte trafikkaos. Black Friday blev politikode for: “Vær på vagt, gaderne er fyldt med kæmpe folkeskarer på jagt efter gode tilbud”

I Amerika finder Black Friday sted dagen efter Thanksgiving. På denne dag sætter butikkerne deres priser langt ned på adskillige varer, for at opildne deres kunder til at komme ud og shoppe efter den lange Amerikanske ferie. På denne måde kickstarter butikkerne kunderne, og får dem tilbage i “shopping humør” inden juleræset for alvor begynder.

Indtil for blot få år siden var Black Friday en dag, der ikke påvirkede landende i Europa synderligt meget.
De fleste kendte kun Black Friday fra nyhederne, hvor man viste optagelser fra Amerika, af tusindevis af amerikanere der kastede sig henover hinanden og ind i butikkerne, for at få fat i de nedsatte varer, mens alting stadig var på lager.

Vi kan takke onlinebutikkers stigende popularitet for Black Fridays eksistens i Danmark. Amazon var en af de første der begyndte at reklamerer med Black Friday tilbud på verdensplan, og “Friday fænomenet” begyndte hurtigt at gribe om sig. I 2013 fik Black Friday endeligt fodfæste i Danmark, da flere danske webshops tog de indledende skridt med Black Friday tilbud.

Nu er adskillige danske butikker hoppet med på Black Friday bølgen, og dagen bliver mere populær for hvert år der går.

Hvad sker der i år

black fridayDet lader til at Black Friday i 2015 for alvor brød igennem på det danske marked, for der slog vi rekorden for største handelsdag nogensinde i dansk historie, målt på dankorttransaktioner.

Der er derfor meget fokus på Black Friday 2016. Grundet dagens succes sidste år, er endnu flere webshops og almindelige butikker hoppet med på ideen, og det kan muligvis blive den største, mest succesfulde Black Friday i Danmark nogensinde.

Black Friday bliver en kæmpe fest af udsalg, tilbud og varer sat ned til vanvittige priser – både i butikkerne og online. Sørg derfor for at sætte kryds i kalenderen, bed læreren om at blive hurtigt færdig, eller tag lidt tidligere fri fra arbejde og spæn ud af døren efter alle de gode tilbud.

Er du den magelige type starter Black Friday mange steder online ved midnat d.24. november.

Held og lykke med alle de fantastiske tilbud på Black Friday 2016.

Skriv et svar

Top